| |
| Social og Etisk Politik |
Ansvarlig Leverandørstyring
Introduktion og Mål
Bagus er et dansk firma der importerer interiør produkter fra Indonesien og Thailand. Produkter sælges i egen detail butik i København samt engros til forhandlere i Danmark og nabolandene.
Bagus er en social og etisk ansvarlig virksomhed. Vi vil gerne sikre vores kunder at alle vores leverandører lever op til vores minimum standarder for social og miljømæssig adfærd. Vi tror på at udøvelse af social og etisk ansvarlighed er en fordel for både Bagus og leverandørerne.
Vi har to mål:
1. at bidrage til en ansvarlig udvikling gennem social og miljømæssig ansvarlig produktion af Bagus produkter.
2. at etablere Bagus mærket som en “leverandør af social og etisk ansvarlige interiør produkter”.
Partnerskab og Udvikling
Vi ønsker at opbygge langvarige relationer med vores leverandører. Det er vores intention at blive partnere med vores leverandører og vi er villige til at assistere leverandørerne i deres arbejde med at leve op til vores krav.
Siden Bagus startede i 1997 har vi været bevidste om social og etisk ansvarlighed. Vi startede med at bruge vores egne øjne og sund fornuft. Senere blev der udviklet leverandørkontrakter og krav om at leve op til internationale standarder kombineret med personlige besøg.
Siden 2006 har vi deltaget i et PPP program med Danida og Håndværksrådet. Med et formål om at forbedre vores ”Ansvarlige Leverandørstyring” har de ydet professionel konsulenthjælp. Dette har resulteret i en væsentlig mere struktureret politik. Vores krav er blevet mere specifikke og vi kræver mere dokumentation fra leverandørerne. Vi arbejder tættere sammen med leverandørerne og vi bidrager med mere coaching. Vi ønsker at de skal forstå hvorfor dette er vigtigt og vi ønsker at de kan udnytte dette arbejde til en generel forbedring af deres virksomhed.
Per september 2008 er den nye politik blevet implementeret hos 3 leverandører i Thailand: Qualy, Goodjob og Dogo. Den forventes implementeret hos indonesiske leverandører i starten af 2009.
Dette bliver dog ikke afslutningen. Arbejdet med social og etisk ansvarlighed er en rejse uden ende. Visse temaer kan dokumenteres bedre og vi planlægger uafhængig kontrol indenfor de kommende år. Desuden vil vi stadig være opmærksomme på mulighederne for at tilbyde produkter lavet af genbrugsmaterialer.
National Lovgivning og Internationalt Anerkendte Standarder
Vi forventer at leverandørerne lever op til national lovgivning og Bagus’ code of conduct. Vores code of conduct er baseret på internationalt anerkendte minimum standarder for menneskerettigheder, arbejdskraft og miljø, såsom ” the Universal Declaration of Human Rights”, ”the core labour conventions of the International Labour Organisation, ILO”, og ”the UN Declaration on Sustainable Development”.
|
|
|
|
|
 |
|
|